Månedens idrætshistorie Mads Hansen, formand EGIF Fodbold
I halvandet år har han været formand i EGIFs fodboldafdeling, og det at være frivillig på den ene eller anden måde har altid sagt Mads Hansen noget.
Vi mødes med Mads i fodboldklubbens klubhus, der ligger i forlængelse af Erritsø Idrætscenter, der er et center med "gang i den". EGIF rummer sportsgrene som badminton, gymnastik, håndbold, rugby, svømning og tennis udover fodbolden, som er vores samtaleemne.
Både Mads og jeg er passionerede fodboldfans, og ved en tilfældighed fortalte Mads, at han har været rundt omkring i Europa og se landskampe. Blandt andet kampen mellem Danmark – Sverige, som huskes for ”fodboldtossen” og så begynder snakken at gå om forskellige oplevelser, som vi hver især har haft.
Til dagligt bor Mads i Erritsø sammen med sin hustru Tina, som han har tre børn sammen med, men opvæksten for Mads foregik i Aarhus, hvor han blev født. Siden har han boet i Vejle, hvor han også mødte fodboldkærligheden i form af Vejle Boldklub. Han endte med at stå i spidsen for fanklubben, The Crazy Reds.
Værnepligten aftjente Mads i Farum, og det var i den forbindelse han fandt konen Tina.
”Pludselig ville toget ikke længere og så har vi været sammen siden 2002,” siger Mads med et smil og fortsætter:
”Vi startede med at bo i Sønderparken, men jeg er uddannet murer og vi ville have vores eget hus. Vi kiggede i Erritsø, hvor vi fandt et hus, så kom hunden og senere børnene,” siger Mads.
Hvornår startede du med at være aktiv i EGIF?
”I 2011 startede jeg med at være træner for min store søns hold. På det tidspunkt var han syv år. Det startede med, at jeg egentlig bare ville give en hånd med, da jeg som forældre føler, at man er forpligtet til at hjælpe omkring den slags. Det udviklede sig til, at jeg kom på trænerkurser og siden kom jeg i børne- og ungdomsudvalget, fordi jeg ville bidrage med endnu mere. Jeg kom i bestyrelsen som suppleant og efter et år sad jeg i bestyrelsen som menigt medlem i tre år. Efterfølgende blev jeg indsat som næstformand, inden jeg endte med at blive konstitueret formand. Ved sidste generalforsamling blev jeg valgt som formand,” siger Mads.
Hvorfor har du altid været frivillig?
”Det har altid sagt mig noget. Jeg kan godt lide at være aktiv, hvor mine børn er. Nu spiller min store ikke fodbold mere, men håndbold, så der hjælper jeg også nu. Jeg synes, at man som forældre har en forpligtelse til at være aktiv omkring det ens børn laver,” siger Mads og fortsætter:
”Den mindste spiller fodbold, og så har vi den midterste, der er vild med computere, som er det helt nye. Børnene har alle været spejdere, men fodbolden er det, der stadig drager mig.”
Mads er med tiden blevet så passioneret omkring EGIF, at han har trænet andre hold end sine børns.
”Simon (Mads og Tinas ældste barn, red.) sagde til Tina, at han ville stoppe til fodbold, men han ville ikke sige det til mig, fordi han var bange for min reaktion, da jeg trænede ham. Jeg havde ikke noget imod, at han stoppede, fordi det er op til ham selv, hvad han vil dyrke. Sidenhen har jeg trænet U15 og U17-piger, samt været inde omkring anden og tredjeholdet på seniorplan,” fortæller Mads, der ikke træner nogle hold pt.:
”Jeg stoppede med at have faste hold i august, men jeg har været gæstetræner nogle gange. Jeg kommer og ser førsteholdet spille, og ser også turneringer og kampe løbende,” siger Mads.
I alt er der omkring 350 medlemmer i EGIF Fodbold. For nogle år siden var tallet højere, men Mads melder om en lys fremtid.
Det er ikke mindst takket være tiltag som kunstgræsbanen, der gør, at man kan træne hele året rundt og det nyder flere af holdene godt af.
”Jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Seniorafdelingen kører godt med tre hold, hvor der er unge spillere inde omkring,” slutter Mads Hansen.
Om EGIF Fodbold:
I året 1909 begyndte den Erritsøske ungdom at eksperimentere lidt med fodbolden. Kun fire år tidligere stiftedes oplandets første klub, nemlig den i Kongsted, og i de følgende år gik det stærkt.
Da ungdommen i området begyndte at rulle med bolden i starten af århundredet, kunne man i Erritsø ikke nøjes med at se på, så i foråret 1909 trillede den runde snørebold for første gang over grønsværen i Erritsø, efterfulgt af en flok unge gårdejere og bønderkarle, der med vilde hyl fik missionsfolkene til at ryste på hovederne. Samtidig stiftedes klubben Erritsø Fodboldklub.
2. pinsedag samme år var fodboldklubberne i Børkop, Herslev og Kongsted samlet til turnering i Herslev, og den 13. juni var der returopgør på sportspladsen bag Torpgård ved Kongsted. Kampene stod mellem Herslev, Kongsted og den nystiftede Erritsø Fodboldklub til musik af Deulerans spillemandsorkester. På det tidspunkt var interessen for denne nye sportsgren så stor, at man kunne tillade sig at tage entré.
Søndag den 25. august 1909 arrangerede Erritsø Fodboldklub kampe mellem Kongsted, Herslev, Børkop og Erritsø. Kampene varede fra klokken 14.00 til 20.00 og blev efterfulgt af et offentligt bal i Erritsø Forsamlingshus.
I 1920 blev fodboldbanerne ved kirken anlagt og i 1943 tilmeldes klubben JBU.
Vi mødes med Mads i fodboldklubbens klubhus, der ligger i forlængelse af Erritsø Idrætscenter, der er et center med "gang i den". EGIF rummer sportsgrene som badminton, gymnastik, håndbold, rugby, svømning og tennis udover fodbolden, som er vores samtaleemne.
Både Mads og jeg er passionerede fodboldfans, og ved en tilfældighed fortalte Mads, at han har været rundt omkring i Europa og se landskampe. Blandt andet kampen mellem Danmark – Sverige, som huskes for ”fodboldtossen” og så begynder snakken at gå om forskellige oplevelser, som vi hver især har haft.
Til dagligt bor Mads i Erritsø sammen med sin hustru Tina, som han har tre børn sammen med, men opvæksten for Mads foregik i Aarhus, hvor han blev født. Siden har han boet i Vejle, hvor han også mødte fodboldkærligheden i form af Vejle Boldklub. Han endte med at stå i spidsen for fanklubben, The Crazy Reds.
Værnepligten aftjente Mads i Farum, og det var i den forbindelse han fandt konen Tina.
”Pludselig ville toget ikke længere og så har vi været sammen siden 2002,” siger Mads med et smil og fortsætter:
”Vi startede med at bo i Sønderparken, men jeg er uddannet murer og vi ville have vores eget hus. Vi kiggede i Erritsø, hvor vi fandt et hus, så kom hunden og senere børnene,” siger Mads.
Hvornår startede du med at være aktiv i EGIF?
”I 2011 startede jeg med at være træner for min store søns hold. På det tidspunkt var han syv år. Det startede med, at jeg egentlig bare ville give en hånd med, da jeg som forældre føler, at man er forpligtet til at hjælpe omkring den slags. Det udviklede sig til, at jeg kom på trænerkurser og siden kom jeg i børne- og ungdomsudvalget, fordi jeg ville bidrage med endnu mere. Jeg kom i bestyrelsen som suppleant og efter et år sad jeg i bestyrelsen som menigt medlem i tre år. Efterfølgende blev jeg indsat som næstformand, inden jeg endte med at blive konstitueret formand. Ved sidste generalforsamling blev jeg valgt som formand,” siger Mads.
Hvorfor har du altid været frivillig?
”Det har altid sagt mig noget. Jeg kan godt lide at være aktiv, hvor mine børn er. Nu spiller min store ikke fodbold mere, men håndbold, så der hjælper jeg også nu. Jeg synes, at man som forældre har en forpligtelse til at være aktiv omkring det ens børn laver,” siger Mads og fortsætter:
”Den mindste spiller fodbold, og så har vi den midterste, der er vild med computere, som er det helt nye. Børnene har alle været spejdere, men fodbolden er det, der stadig drager mig.”
Mads er med tiden blevet så passioneret omkring EGIF, at han har trænet andre hold end sine børns.
”Simon (Mads og Tinas ældste barn, red.) sagde til Tina, at han ville stoppe til fodbold, men han ville ikke sige det til mig, fordi han var bange for min reaktion, da jeg trænede ham. Jeg havde ikke noget imod, at han stoppede, fordi det er op til ham selv, hvad han vil dyrke. Sidenhen har jeg trænet U15 og U17-piger, samt været inde omkring anden og tredjeholdet på seniorplan,” fortæller Mads, der ikke træner nogle hold pt.:
”Jeg stoppede med at have faste hold i august, men jeg har været gæstetræner nogle gange. Jeg kommer og ser førsteholdet spille, og ser også turneringer og kampe løbende,” siger Mads.
I alt er der omkring 350 medlemmer i EGIF Fodbold. For nogle år siden var tallet højere, men Mads melder om en lys fremtid.
Det er ikke mindst takket være tiltag som kunstgræsbanen, der gør, at man kan træne hele året rundt og det nyder flere af holdene godt af.
”Jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Seniorafdelingen kører godt med tre hold, hvor der er unge spillere inde omkring,” slutter Mads Hansen.
Om EGIF Fodbold:
I året 1909 begyndte den Erritsøske ungdom at eksperimentere lidt med fodbolden. Kun fire år tidligere stiftedes oplandets første klub, nemlig den i Kongsted, og i de følgende år gik det stærkt.
Da ungdommen i området begyndte at rulle med bolden i starten af århundredet, kunne man i Erritsø ikke nøjes med at se på, så i foråret 1909 trillede den runde snørebold for første gang over grønsværen i Erritsø, efterfulgt af en flok unge gårdejere og bønderkarle, der med vilde hyl fik missionsfolkene til at ryste på hovederne. Samtidig stiftedes klubben Erritsø Fodboldklub.
2. pinsedag samme år var fodboldklubberne i Børkop, Herslev og Kongsted samlet til turnering i Herslev, og den 13. juni var der returopgør på sportspladsen bag Torpgård ved Kongsted. Kampene stod mellem Herslev, Kongsted og den nystiftede Erritsø Fodboldklub til musik af Deulerans spillemandsorkester. På det tidspunkt var interessen for denne nye sportsgren så stor, at man kunne tillade sig at tage entré.
Søndag den 25. august 1909 arrangerede Erritsø Fodboldklub kampe mellem Kongsted, Herslev, Børkop og Erritsø. Kampene varede fra klokken 14.00 til 20.00 og blev efterfulgt af et offentligt bal i Erritsø Forsamlingshus.
I 1920 blev fodboldbanerne ved kirken anlagt og i 1943 tilmeldes klubben JBU.