Lasse Weimar er formand i Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub, og det er ikke nogen tilfældighed. Siden han var syv år, har han været medlem af klubben, og sporten har han fået fra barnsben fra sine forældre, der også dyrkede sporten.
Jargonen er en helt bestemt, når man træder ind i Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klubs lokale på Nørrebrogade. Der er meget stor respekt for hinanden, og skiltet om, at man skal tage skoene af så snart man betræder gulvet følges af alle.
Inde bagved i fællesrummet sidder formand Lasse, der er 33 år. Han har overstået sit tirsdagshold, og inden det er helt fyraften for ham, fortæller han om sit forhold til judo og FJJK, som klubben kaldes.
”Jeg startede som 7-årig. Jeg har trænet aikido i en del år, og nu træner jeg primært judo, men jeg holder de andre ting ved lige,” siger Lasse og fortæller om, hvordan interessen opstod for ham:
”Mine forældre er kommet i klubben i rigtig mange år, og de havde det sorte bælte, så man kan sige, at jeg er født på måtten, hvis man kan sige det sådan. Det, der tiltaler mig ved sporten, og stadig gør det, er respekten man har overfor andre mennesker.”
Når man ser en judokamp er stemningen speciel. Selvom det er kampsport, er der ikke noget fjendskab over det, men derimod er tonen gentlemans-præget.
”Der er en vigtig gensidig respekt. Vi skal ind at slås, men vi er gode venner før og efter. Det er en af de få sportsgrene, hvor du kan blive diskvalificeret, hvis du er usportslig. Der er klip på YouTube, hvor man kan se, at kæmpere håner de andre på gulvet og når det sker, så bliver de bliver diskvalificeret,” forklarer Lasse, der med et smil fortæller, at han ikke er blevet diskvalificeret før, men har oplevet det med andre:
”Det er en del af gamet, fordi du også kan lave fejl, der gør, at du bliver sendt i omklædningsrummet. Hvis du får strafpoint, taber du, men det er ikke helt det samme som at blive sendt tidligt i bad,” siger Lasse.
Lasse har altid kæmpet på måtten, men som årene er gået, er han begyndt at undervise mere. Han startede med de helt små i 2008, og det er noget, han brænder for.
”Jeg havde været i klubben længe og havde fået lysten til at lære fra mig. I starten var der ikke nogen, der manglede en ny træner, men så tog rollinge-træneren fat i mig. Det var ikke tanken, at det skulle være de helt små til at starte med, men det viste sig at være fantastisk,” siger Lasse, der stadig i dag har nogle af de yngste:
”Det er en fornøjelse hver gang. Jeg underviser tre forskellige hold i den aldersgruppe mandag, tirsdag og torsdag. De hilser og giver den 100 procent til hver eneste træning. Det er en fornøjelse at være vidne til,” siger han.
FJJK er en af de største klubber i Danmark
Fredericia Judo- og Ju-jutsu Klub voksede ud af Fredericia Idrætscenters lokale, og fandt derfor nye lokaler på Nørrebrogade 131 L. Her huses og træner 250 medlemmer klubben dag efter dag. Og ikke nok med, at klubben har medlemmer, så er de også dygtige.
”Hvis vi tager judo-delen, så var vi den mest vindende klub til Jysk/Fynske Mesterskaber sidste gang, så vi er vel den bedste klub i området og vi er den andenstørste kampsportsklub i Danmark,” siger Lasse og glæder sig over den store opbakning klubben har:
”Det er fedt, og virkelig en stor fornøjelse at være en del af. Der er mange, der er med til at gøre en indsats for, at børn og voksne har en god oplevelse. Vi er en klub, der lever fordi, vi har frivillige der gør en forskel dag efter dag. De 19 trænere og syv bestyrelsesmedlemmer vi har gør alle et fantastisk stykke arbejde. Uden dem var klubben ikke det, den er.”
FJJK oplever stor tilslutning, og de gør meget for at udbrede kendskabet til dem, når muligheden er der.
”Folk er gode til at anbefale os mund til mund, og vi er tit ude på skoler for at undervise. Vi er med til forskellige arrangementer som Aktiv Fredag og Idrætsfestivalen, og vi har blandt andet også været med til idrætsdagen på Fredericia Realskole,” siger Lasse og fortsætter:
”Vi skal snart starte et skoleforløb for Ullerup Bæk Skolens 5. klasser i tre måneder, og i de sidste tre år har vi haft et samarbejde med Kirstinebjergskolen. Når vi er på et forløb, lærer vi dem de grundlæggende ting, og så får de en graduering. Efter skoleforløbet har de muligheden for at kunne træde ind i klubben. Når vi er ude på skoler, så lærer vi dem den grundlæggende disciplin i forhold til respekten for hinanden, og så er det ellers meget motorisk præget.”
Pædagogen der er judotræner
Lasse har været i FJJK i 26 år, men han ser ikke nogen grund til at stoppe i klubben, der har betydet så meget for ham indtil videre, og formentlig vil komme til det mange år ud i fremtiden.
”Jeg tænker meget på min far, der har været her i 45 år. Jeg tænker selv, at jeg har mange gode år endnu, og det vil undre mig, hvis jeg ikke får minimum 50-års jubilæum,” siger Lasse og kommer ind på, hvad der driver ham:
”Jeg brænder stadig for sporten, som jeg altid har gjort, og man bliver ved med at finde ting, der gør, at det er sjovt at komme i klubben. Der kommer hele tiden nye medlemmer til, som man lærer noget, og så er der ikke noget bedre end at se børn, der bliver dygtigere og dygtigere. Det er fedt at se, når et medlem, som man har trænet, kommer op på voksenholdet og kommer ud til de store stævner. Når det sker, kan man ikke være andet end glad,” siger Lasse.
Samtalen med Lasse nærmer sig sin afslutning. Vi skal begge hjem og have ladet batterierne op, men inden vi siger tak for i dag, så skal vi finde ud af hvem personen bag formanden i FJJK, Lasse Weimar, egentlig er til dagligt.
”Jeg arbejder på Ullerup Bæk Skolen, Afd. Skjoldborgvej, hvor jeg er pædagog i SFO’en,” siger Lasse, der godt kan se modsætningen i at være pædagog, og så være aktiv i en kampsportsklub:
”Det lyder ret sjovt, ja. Det virker som yderkanter, men det kan faktisk godt forbindes. Jeg har fået meget ro via kampsporten, og det gavner mig i mit arbejde, hvor jeg skal være tålmodig overfor børnene,” slutter Lasse, der formentlig kæmper videre i FJJK, indtil han må bæres væk fra den måtte, som han blev født på.