Jan Nielsen er 28 år. Til dagligt går han på traineelæreruddannelsen, men når den ikke står på uddannelse, er han en af hverdagens helte, der gør en stor forskel i foreningslivet. Jan er instruktør for hele 11 hold i Gymnastikforeningen 94, og selvom det er hårdt, er det samtidig noget, der giver ham energi i en ellers travl hverdag.
Jan er en travl ung mand. 25 timer kan han snildt bruge i G94-regi i løbet af en uge, og dertil kommer et fuldtidsstudie. Der er derfor ikke mange ledige stunder i Jans kalender, når man kigger i den, men faktisk er det blevet bedre efter, at Jan er startet på traineeuddannelsen.
I de to foregående år gennemførte Jan en HF-uddannelse. Sideløbende med studierne, arbejdede han lørdag og søndag, men det gør han ikke mere og det har givet Jan et frirum i weekenden, der giver ham et større overskud til at hjælpe hos G94.
Fortællingen om Jan starter vi imidlertid et andet sted. Vi spoler tiden tilbage, og hører om, hvordan hans interesse for gymnastik i det hele taget opstod.
”Min mor sendte mig til gymnastik, da jeg var barn og det har hængt ved lige siden. Det var vigtigt for min mor, der selv havde haft det motorisk svært, at det ikke blev tilfældet for mig, sådan gik det til, at jeg blev vild med gymnastik,” siger Jan, der den dag i dag selv er aktiv med cirkeltræning, men selve gymnastikkarrieren måtte han droppe for mange år siden.
”I 6.-7. klasse fik jeg problemer med mine hæle. De gjorde meget ondt efter hver eneste gymnastiktime. Det blev for meget for mig, så jeg stoppede. Jeg kunne simpelthen ikke holde smerterne ud, men jeg kunne ikke undvære gymnastikken. Derfor ringede jeg en augustaften til Gitte Bendixen, som i dag er vores formand. Jeg spurgte om de kunne bruge mig som hjælpeinstruktør, og det kunne de heldigvis godt,” forklarer Jan, som nu er i gang med sin 15. sæson som instruktør.
Hvad har gymnastik betydet for dig?
”Det har betydet fællesskaber og venskaber på kryds og tværs. Det giver mig et suverænt indhold i hverdagen, som noget jeg altid kan komme hen til. Jeg kan have haft en hård dag på studiet, og så kan jeg komme træt hen til mit Gymnastik-hold, men når jeg tager derfra, er jeg ikke træt, da det har givet mig energi og livsglæde,” siger Jan, der står i spidsen for 11 hold og når spørgsmålet går på, hvordan han holder styr på dem, begynder han at grine:
”Mange spørger om det samme,” siger Jan og bryder ud i latter, inden han igen bliver seriøs: ”Der er nogle, som siger: Nej, du kan ikke huske mit navn. Det er svært lige at holde styr på alle navnene, når jeg har at gøre med over 200 gymnaster fordelt på holdene.
Opvisninger er årets højdepunkt
G94 er ikke en forening, der tager ud til forskellige konkurrencer og konkurrer. Derimod holder de opvisninger.
”Vi holder en for os selv, og så holder vi en fællesopvisning, og de seneste par år har vi været ude til en opvisning mere,” siger Jan og forklarer, hvordan det er at være af sted til opvisning:
”Det er fantastisk og børnene bliver så glade og stolte, og forældrene der klapper. Det plejer at være en fed oplevelse, det er årets højdepunkt.”
Det er ikke bare sådan at planlægge en opvisning. Planlægningen til opvisningen startede i begyndelsen af oktober.
”Vi har kigget lidt på hvad for noget tøj de skal have på, og så har vi talt om andre overordnede ting. Det tager sindssygt mange timer, man skal have styr på alt lige fra tøj til rytmiske serier og til hvilken rækkefølger man springer i,” forklarer Jan.
Hvordan har man det efter en opvisning?
”Man er træt og fuldstændig færdig. Jeg forsøger altid at holde fri dagen efter, for der er jeg intet værd. Der er ikke meget at gøre med bagefter, fordi der er så mange indtryk. Når jeg har så mange hold, så er jeg på hele tiden. Til vores opvisning er jeg på gulvet med fem hold, så jeg når ikke at opdage, hvad der sker. Når jeg er færdig med det ene hold, så skal jeg videre til det næste. Jeg når derfor ikke at se, hvad der sker undervejs, men så er det dejligt, at der er nogen som optager de enkelte hold og så ser jeg det dagen efter,” siger Jan.
Gymnasterne genkender Jan på arbejdet
Og nu tilbage hvor det hele startede, nemlig ved Jans nuværende beskæftigelse på lærertraineeuddannelsen. I forbindelse med uddannelsen er Jan ansat på Ullerup Bæk Skolen, Afd. Skjoldborgsvej og det har givet sjove episoder.
”Der er flere af mine gymnaster, som går på skolen og i starten var det sådan lidt: Hvad laver du her? Du kan da kun være gymnastikinstruktør,” siger Jan og griner igen, inden tonen atter bliver seriøs:
”Det er allerede nu blevet bedre med de gymnaster, som kan genkende mig. I starten var det mærkeligt for dem, da de kun var vant til at se mig i G94 – nu er det mest dem, jeg ikke har fast, der synes det er mærkeligt, at jeg også er lærer.”
Sådan lød fortællingen om Jan Nielsen, der er en af dem, som gør en forskel i det fredericianske idrætsliv, og fortsat agter at gøre det så lang tid som muligt ud i fremtiden.
Jan er en travl ung mand. 25 timer kan han snildt bruge i G94-regi i løbet af en uge, og dertil kommer et fuldtidsstudie. Der er derfor ikke mange ledige stunder i Jans kalender, når man kigger i den, men faktisk er det blevet bedre efter, at Jan er startet på traineeuddannelsen.
I de to foregående år gennemførte Jan en HF-uddannelse. Sideløbende med studierne, arbejdede han lørdag og søndag, men det gør han ikke mere og det har givet Jan et frirum i weekenden, der giver ham et større overskud til at hjælpe hos G94.
Fortællingen om Jan starter vi imidlertid et andet sted. Vi spoler tiden tilbage, og hører om, hvordan hans interesse for gymnastik i det hele taget opstod.
”Min mor sendte mig til gymnastik, da jeg var barn og det har hængt ved lige siden. Det var vigtigt for min mor, der selv havde haft det motorisk svært, at det ikke blev tilfældet for mig, sådan gik det til, at jeg blev vild med gymnastik,” siger Jan, der den dag i dag selv er aktiv med cirkeltræning, men selve gymnastikkarrieren måtte han droppe for mange år siden.
”I 6.-7. klasse fik jeg problemer med mine hæle. De gjorde meget ondt efter hver eneste gymnastiktime. Det blev for meget for mig, så jeg stoppede. Jeg kunne simpelthen ikke holde smerterne ud, men jeg kunne ikke undvære gymnastikken. Derfor ringede jeg en augustaften til Gitte Bendixen, som i dag er vores formand. Jeg spurgte om de kunne bruge mig som hjælpeinstruktør, og det kunne de heldigvis godt,” forklarer Jan, som nu er i gang med sin 15. sæson som instruktør.
Hvad har gymnastik betydet for dig?
”Det har betydet fællesskaber og venskaber på kryds og tværs. Det giver mig et suverænt indhold i hverdagen, som noget jeg altid kan komme hen til. Jeg kan have haft en hård dag på studiet, og så kan jeg komme træt hen til mit Gymnastik-hold, men når jeg tager derfra, er jeg ikke træt, da det har givet mig energi og livsglæde,” siger Jan, der står i spidsen for 11 hold og når spørgsmålet går på, hvordan han holder styr på dem, begynder han at grine:
”Mange spørger om det samme,” siger Jan og bryder ud i latter, inden han igen bliver seriøs: ”Der er nogle, som siger: Nej, du kan ikke huske mit navn. Det er svært lige at holde styr på alle navnene, når jeg har at gøre med over 200 gymnaster fordelt på holdene.
Opvisninger er årets højdepunkt
G94 er ikke en forening, der tager ud til forskellige konkurrencer og konkurrer. Derimod holder de opvisninger.
”Vi holder en for os selv, og så holder vi en fællesopvisning, og de seneste par år har vi været ude til en opvisning mere,” siger Jan og forklarer, hvordan det er at være af sted til opvisning:
”Det er fantastisk og børnene bliver så glade og stolte, og forældrene der klapper. Det plejer at være en fed oplevelse, det er årets højdepunkt.”
Det er ikke bare sådan at planlægge en opvisning. Planlægningen til opvisningen startede i begyndelsen af oktober.
”Vi har kigget lidt på hvad for noget tøj de skal have på, og så har vi talt om andre overordnede ting. Det tager sindssygt mange timer, man skal have styr på alt lige fra tøj til rytmiske serier og til hvilken rækkefølger man springer i,” forklarer Jan.
Hvordan har man det efter en opvisning?
”Man er træt og fuldstændig færdig. Jeg forsøger altid at holde fri dagen efter, for der er jeg intet værd. Der er ikke meget at gøre med bagefter, fordi der er så mange indtryk. Når jeg har så mange hold, så er jeg på hele tiden. Til vores opvisning er jeg på gulvet med fem hold, så jeg når ikke at opdage, hvad der sker. Når jeg er færdig med det ene hold, så skal jeg videre til det næste. Jeg når derfor ikke at se, hvad der sker undervejs, men så er det dejligt, at der er nogen som optager de enkelte hold og så ser jeg det dagen efter,” siger Jan.
Gymnasterne genkender Jan på arbejdet
Og nu tilbage hvor det hele startede, nemlig ved Jans nuværende beskæftigelse på lærertraineeuddannelsen. I forbindelse med uddannelsen er Jan ansat på Ullerup Bæk Skolen, Afd. Skjoldborgsvej og det har givet sjove episoder.
”Der er flere af mine gymnaster, som går på skolen og i starten var det sådan lidt: Hvad laver du her? Du kan da kun være gymnastikinstruktør,” siger Jan og griner igen, inden tonen atter bliver seriøs:
”Det er allerede nu blevet bedre med de gymnaster, som kan genkende mig. I starten var det mærkeligt for dem, da de kun var vant til at se mig i G94 – nu er det mest dem, jeg ikke har fast, der synes det er mærkeligt, at jeg også er lærer.”
Sådan lød fortællingen om Jan Nielsen, der er en af dem, som gør en forskel i det fredericianske idrætsliv, og fortsat agter at gøre det så lang tid som muligt ud i fremtiden.