Elna Schakmann Mathiasen er valgt til Fredericia Idrætsråd i Taulov, Skærbæk og Herslev. Det er netop yderområderne, der er Elnas mærkesag i Idrætsrådet, da hun vil kæmpe for, at de bliver hørt. Det er vigtigt for Elna, at alle bliver hørt, og at yderområderne bliver hørt ligeså meget som centrum af Fredericia.
Livet i en lokalforening kender Elna til, da hun har været frivillig i TSIF siden 1996, hvor hun flyttede til området. Med tiden er hun blevet formand efter, at hun engagerede sig i TSIF, da hendes børn spillede i klubben. Elna fandt det naturlig at være frivillig ildsjæl i sine børns klub. Det er vigtigt at være en del af foreningslivet, og det vil Elna også tage med i Idrætsrådet. Elna har selv tidligere været aktiv rytter, og hun ved derfor, hvad det vil sige at være aktiv, og hun håber, at Fredericia Idrætsråd kan få endnu flere til at blive aktiv end tilfældet er. Til dagligt er Elna kontorassistent, og når tiden ikke bruges det på, og det frivillige arbejde i TSIF, er hun sammen med familien og vennerne. |